Lørdag d. 6/10 Højris Rideklub > Dagbog fra Kina
 
Så blev det endelig vores første konkurrencedag, hvor både Anette og Uffe skulle i konkurrence i working trail. Vi blev afhentet på hotellet kl. 7:45 for at være klar til åbningshøjtideligheden på stadion. Uffe var vores danske repræsentant ved højtideligheden, så han stod inde på banen sammen med repræsentanter fra alle de øvrige lande. I dag var rytterne så sat på hold efter, hvilken score de opnåede i går. En score der følger dem i alle de klasser, som de deltager i. Uffe havde en starttid der hed 10:05 (det tidspunkt han fik hesten til opvarmning) og ridetid kl. 10:25 – men allerede på det tidspunkt var der kommet forsinkelser i programmet. I Uffes klasse var banen sådan, at øvelse 1 var en slalombane,  2) igennem en port, 3) igennem en labyrint, 4) flytte en ting fra en kasse til en anden, 5) igennem endnu en port og til slut ride over en bom og lave en parade, hvor forbenene stod på den ene side af bommen og bagbenene på den anden. Uffes ridt gik fint. Dog kunne hesten ikke forstå dansk, så da han red igennem labyrinten, gik den ud af banen. Sidste øvelse med benene på hver side af bommen lykkedes heller ikke lige i første hug. Men alt i alt et flot ridt, som blev honoreret med en 4. plads. Det var en MEGET sej hr. Jakobsen, Danmark, som stod på podiet, og modtog hans præmiebånd. Så var der en laaaaaaang pause inden Anette skulle på, hvor vi både nåede at nyde en dejlig frokost sammen med Anettes forældre og Jes (vores danske fotograf), som var på stadion i dag, men også at ta’ en lille slapper. Anettes klasse skulle starte 14:35, og hun havde starttid kl. 15:20, men den forsinkelse, der var påløbet igennem dagen, var efterhånden ved at snige sig op på 2 timer. Inden klassen var vi til banegennemgang, og fik prøvet ruten af, og vi gik til vente-arenaen. Anettes bane var som Uffes. Dog med den undtagelse, at der skulle være en galopvolte, hvor man til slut skulle igennem en port. Nu var det snart ved at være NU, og langt om længe blev vi kaldt frem til ”vores” hest nr. 62. Desværre havde Anettes sommerfugle i maven nu bestemt sig til, at de ville blafre rundt lige nu og meget , så lige da vi gik ind og skulle stige til hest, blev hun så skidt, at hun måtte ”ofre sig” 2 gange – og så kunne hun selvfølgelig ikke ride. Vi fik hende så flyttet ned sidst i klassen, hvis hun kunne kvikke op igen og være i stand til at ride. Efter ca. 25 min. var hun på toppen igen, og havde atter fået kulør i ansigtet, og også snakketøjet var vågnet op igen, så vi var klar til kamp. Hesten var også sød i dag. Dog havde den misforstået, at den var med en A-rytter, så den altså SKULLE galopere, men vi lånte en pisk, for at fortælle den, at det var altså nu, den skulle få gang i ”konvolutterne”. Så kom vi til næste step – banen for enkelrytteropvarmningen, og stadig var den træls i galop. SÅ blev det tid, og nu var vi der, hvor jeg havde fået sommerfuglene over i min mave !!! Anette fik ”blikket” i øjnene – dvs. hun får et blik, hvor du ikke er et øjeblik i tvivl om, at nu skal de nok få ”kam til deres hår” – og det fik de !!! Ved at Anette blev flyttet til slutningen af klassen, havde de lige tænkt sig, at hun skulle have point i division E, men hendes divisioning score havde placeret hende i D, som hun jo havde redet i, hvis ikke hun havde måttet udgå midlertidigt. Det opfangede Lene heldigvis lynhurtigt, så hun gik til sekretariatet straks, for at få rettet fejlen, og det var lige op over, at der skulle være medaljeoverrækkelse i division D. Det bad hun dem om at afvente, indtil de havde styr på tingene, men hun blev sendt til dommerne, og alt imens hun var der, så snuppede de lige medaljeoverrækkelsen !!! – som jo var forkert !!! Nå – misforståelsen blev rettet. Dvs. hende der i div. D havde fået sølv, skulle have haft bronze, og hende der fik bronze, skulle have haft præmiebånd. Så manglede de kun medaljeoverrækkelsen i division E, og der kom Anette så med ind for at få sin SØLVMEDALJE – som hun var den retmæssige vinder af i div. D - Yes !!!! Det var efterhånden blevet mørkt, så det var ikke let at se så meget, ej heller at få taget nogle gode billeder, men at se Anette stå der, og få hængt sølvmedaljen om halsen var altså stort. Det er alle de mange, mange træningstimer værd. Jeg ved ikke, hvem der havde flest tårer i øjnene – Anettes mor (og måske også far ?) eller mig ??? Herefter skulle vi nu skynde os at få pakket sammen og gøre klar til busturen tilbage til hotellet – godt trætte efter en sindsoprivende dag !!! Da vi kom tilbage til hotellet var klokken efterhånden ved at være mange og vi fik hurtigt overstået aftensmaden, og gik til vore værelser. Alle havde vist brug for noget ro, for at ”fordøje” dagens strabadser. I morgen har vi ingen ryttere i konkurrence, så der er dømt ren afslapning. Vi har også hørt, at der er en tyfon på vej, og at der er aflysninger i golf og fodbold af samme grund. Vi må holde på ”hat og briller”.
I øvrigt modtog jeg mit kort i dag. Det er da ganske godt - kun godt en uge forsinket, MEN det var stadig forkert. Navn, fødselsdato og chip er OK, men der er et billede af en af vore danske mandlige atleter !!! Det var så 3. forsøg, som heller ikke lykkedes, men et forkert kort er efterhånden bedre end ingen kort, så jeg må sætte et andet billede ovenpå. I hvert fald har Marlene, forståeligt nok, opgivet at få det mere rigtigt, end det er nu. Det er kinesisk effektivitet, når det er bedst (værst) !!!
 

Vi sidder lige og gennemgår baneskitserne til dags klasser.

 

Uffe på skamlen

 

En meget koncentreret og nervøs Anette før dagens ridt,
kort før hun blev "sendt til tælling" - ansigtskuløren siger vist alt !

 
Sidst opdateret: 06-10-2007 af Erik Lindved