Onsdag 3/10 Højris Rideklub > Dagbog fra Kina
 
Så blev det tid til at forlade vores hotel i hjertet af Shanghai, for at spredes ud til hoteller nær vore idrætter. Det var faktisk lidt trist at skilles, da vi nu efterhånden kendte mange af de øvrige atleter og trænere, og vi ser dem først igen til afslutningsceremonien, og herefter i lufthavnen på vej hjem.
Vi havde ca. 2 timers kørsel herud, så der kunne lige blive tid til en lille lur undervejs. Hvis nogen mente, at motorvejen mellem Ikast og Herning i starten var ujævn, så skulle de prøve en kinesisk motorvej !!!  Det er et ret luksuriøst hotel, vi er havnet på sammen med rytterne fra de øvrige nationer. Der er i ridekonkurrencerne deltagelse fra 27 lande og i alt 141 deltagere. Kønsfordelingen er ret atypisk for ridning, idet der jo normalt er en stor overvægt af piger i forhold til mænd, men her er 75 piger og 66 mænd. Kina er stærkest repræsenteret med 36 deltagere, herefter Irland med 10 og USA med 9. Øvrige nationer ligger mellem 1 og 8 hvoraf mange har 2-3 deltagere. Da vi kom til hotellet, blev vi modtaget af de orange, der hører til stedet her + en ældre kinesisk herre. Han sagde ”Goddag” til os – på dansk ??? Det viste sig, at Weng, som han hedder, også er tilknyttet os. Han taler ganske nydelig dansk. Han har boet i Danmark i 4 år under kulturrevolutionen i 60’erne, hvor han fra staten var udsendt til Danmark, for at lære dansk, og det er han RET skrap til. Vore atleter synes, at det var lidt fedt at have en tolk på, så de også kan forstå, hvad der bliver sagt. Efter frokost kørte vi ud til ridestadion, som ligger ca. 45 min. kørsel fra hotellet. Det er et meget luksuriøst sted, og hver nation har tildelt en VIP-lounge med bad mv. Interiøret består af 4 plastichavestole + en skrivebord, så der slap det overvældende så op ! Det er et ret lækkert stadion -  med udendørs, overdækkede dressurbaner, og stalde som ser ret fine ud. Nu kom vi så til det, som har været min store bekymring omkring disse verdenslege: ”Hvordan er hestekvaliteten ???” – og jeg blev temmelig overrasket i negativ retning. Det er jo sådan inden for Special Olympic, er der ingen som rider på egen hest, så det er kun låne-heste,  som deltagerne er i konkurrence med. Mht. hestekvaliteten vil jeg sige, at det var en blanding af aftjente galopheste, mongolske heste, og så nogen, vi andre nok havde skilt os af for mange år siden ! I dag har rytterne fået tildelt heste, i forhold til de oplysninger omkring ønsker for den hest, vore udøvere skal ride på. Da det blev vores tur, blev der trukket 2 heste frem. Den ene, som var den, som de havde tildelt Uffe, var FOR urolig for ham, så vi byttede om, så Anette fik den. Det skal i øvrigt tilføjes, at når man får tildelt en hest, som man så ikke kan ride, kan man få en anden, MEN så fanger bordet. Så bliver det hest 2, og man må ikke bytte tilbage til hest 1, hvis man alligevel synes bedre om den. Det gik ok med Uffes hest – det var et helt godt match, men Anettes kasserede vi, og ventede så spændt på, hvordan nr. 2 var, for vi havde jo ikke ”returret” på den. Den så rimelig ud, og viste sig da også at være ganske rar og rimelig velredet. Vi red lidt opvarmning på dem, og så fik vi herefter 5 min. (og der blev meget nøje holdt øje med tiden) på den ”rigtige” bane. Det gik ganske fint, og Anettes var ganske lydig i både skridt, trav og galop, og hun befandt sig godt på den, så vi endte ud i, at være rimelig godt tilfreds med vore heste. De starter med at matche heste til A-rytterne – dvs. dem der skal ride de højeste klasser, og herefter videre til B- og C-rytterne. Stakkels C-ryttene, hvis de så skal have de heste, som vi andre har kasseret. Vi blev på stadion lidt for at indsnuse atmosfæren, og for at se hvor gode (eller dårlige) heste, de øvrige deltagere fik. Det er ret imponerende, at kineserne, som har haft 4 år til det, ikke har kunnet fremskaffe bedre hestemateriale. De fleste af dem ligger i den dårlige ende af skalaen for elevheste. Vi skal ikke selv sadle op eller lign. De kommer trækkende med hesten, og det er lidt et syn for guder. Det er bestemt ikke hestefolk alle sammen. De unge knægte er mange af dem hunderæd for heste, og har slet ikke flair for at håndtere dem. Samtidig skal man lige checke, at de er korrekt opsadlet – det har de ikke styr på alle sammen. De var et par lettede ryttere (OG trænere), vi havde i den danske trup, da testningen var overstået. Så var det igen ca. 45 min. i bus retur til hotellet, og man vænner sig efterhånden til at udnytte hver en chance, for at få ”en lille en på øjet”. Mht. til de orange voluntører, så har vi også en flok herude. De ved ikke alt det gode, som de vil gøre for os, men en gang imellem er det lidt anstrengende. Jeg har læst, at der skulle være 40.000 frivillige voluntører ved legene her, så det er ikke underligt, at det føles som om, at de er alle vegne. Efter aftensmaden var der dømt afslapning på værelserne – for såvel ryttere som trænere. Nu har rytterne fået eneværelser, hvor de har mulighed for fuldstændig ro til at lade batterierne op, så de (og vi) er klar til næste dags strabadser. Lige en slutbemærkning omkring rygtet om at kinesere både smasker og ræber højlydt: Det er rigtig nok ! Da vi spiste frokost, sad en af vore nydelige orange piger og smaskede højlydt, og på et tidspunkt var jeg i receptionen, for at få etableret netforbindelse og sad og ventede lidt. Den søde receptionist sad og hikkede højlydt UDEN at sige undskyld !!! Sikke en opdragelse !!! Jeg dristede mig også til at spørge, om det er rigtigt, at i Kina spiser de hunde, men det sagde hun nej til, og spurgte hvorfor danskerne troede det. Jeg er nu ikke overbevist endnu, men regner ikke med, at jeg har sat tænder i hverken ”labrador i carry”, eller ”puddel i skysovs” !!! Jeg kan heller ikke helt finde ud af, om Weng er lidt ”farvet” i hvad han må/vil sige negativt om Kina. Jeg spurgte ham omkring sikkerhed ved byggerierne, og sagde til ham, at det danske arbejdstilsyn ville komme på overarbejde her. Forestil jer et et højhus under konstruktion, hvor stilladset består af bambusstænger, der er bunde sammen !!! Weng fortalte, at DET bruger de ikke her mere, men vi havde nu set det mange steder inde i Shanghai og kort tid efter, at han havde sagt det, kørte vi også forbi et sted, hvor det var et sådant, der var opstillet ???
 

 

 

 

Sidst opdateret: 04-10-2007 af Erik Lindved