Tirsdag d. 2/10 Højris Rideklub > Dagbog fra Kina
 

Det er ikke fordi mandag er faldet ud af min kalender, men med tidsforskydningen er det lettere at skifte over til kinesisk tid (dato). Som dagene går med fuld knald på hele tiden og i 31 graders varme, kan det faktisk være svært at følge med i dage og datoer.

Atter en dag med et langt program som også startede temmelig tidlig (gab !!!). I dag var der en variation i morgenmaden: Der blev – ud over de ting, som vi så småt er ved at vænne os til - serveret pommes frites !!! Men det er da heldigvis valgfrit. Kl. 9 blev vi afhentet til Farewell Ceremony på China Welfare Institute Children’s Palads. En fantastisk flot bygning, hvor vi blev vist rundt, og der var pyntet rigtig fint op til ære for os. Herefter blev vi bænket i dejlige, bløde stole. Så fik vi de officielle taler, og en flot kinesisk optræden med dans og musik. Der er tradition for, at vi også leverer noget underholdning til denne seance, og aftenen før havde vi øvet os vældigt på ”Jeg bor til leje på hav’eje” og ”Vi er røde, vi er hvide”. Vores guitarist – Anders – så ud til at have fået lidt ”præstations¬angst”, da vi havde hørt det kinesiske indslag, hvor de spillede på nogle strengeinstrumenter, som jeg ikke kender navnet på, men det var helt fantastisk, hvilke toner de kunne klemme ud af disse instrumenter. Det lykkedes Anders, at få lært kineserne at synge med på omkvædet på sangen, men det lød lidt sjovt, når de skulle have ø’et ud af deres mund. Der blev også danset en kinesisk kædedans, sådan en blanding af boogi-woogie, bro-bro-brille og ballondans. Så blev der igen fotograferet på livet løs, og jeg tror, at kineserne tog lige så mange billeder som os. Det var ved at være tid til, at vi skulle sige farvel til vore voluntører, da deres job, for de flestes vedkommende, var ved at være slut. Trist – for vi var jo efterhånden blevet rigtig glade for dem. De har virkelig stået på pinde for os, og er frygtelig bange for at gøre noget forkert.
Til slut fik vi alle en maskot-bamse, som kan sige: I know, I can !!! – hvilket jo er mottoet for vore udøvere.
Så returnerede vi til hotellet, hvor vi havde en lille pause til at få pakket det meste af vores bagage sammen, da vi i morgen skal flytte ud til hotellerne ved vore idrætter.
Om eftermiddagen skulle vi af sted til åbningsceremonien, og det må have været et kæmpe koordineringsarbejde, at få alt til at klappe. Vores bus blev jo – selvfølgelig – eskorteret ud til stadion, og for at alle busser skulle nå rettidig frem, lukkede de bare motorvejen midt i myldretrafikken – sådan !!!. Først skulle vi ind på et lille indendørsstadion med plads til ca. 10.000 mennesker, hvor vi bare skulle vente på at alle atleter blev samlet, og det tager jo immervæk lige lidt tid, men her blev vi også serviceret med både vådt og tørt. Efterhånden var det vores tur til indmarch, og uanset koordinering eller ej, så tager det altså lige lidt tid, at få så mange mennesker ind på stadion. Jeg ved ikke, hvornår publikum var blevet lukket ind, men de var alle på deres pladser til at modtage os. Det gav godt nok et sug i maven, da vi marcherede ind og vinkede med vore røde Danmark-kasketter. Det var et HELT fantastisk show.

Her et citat fra Special Olympics danske journalist – Kristian Larsen – som er med herude for at dække legene for danskerne. I kan evt. følge med på: www.specialolympic2007.dk, hvor der under legene vil være nyt om vore atleters præstationer:

”Ceremonien blev bl.a. overværet at Kinas præsident, præsidenten for Special Olympics, Tim Shriver Kennedy og grundlæggeren af Special Olympics, Eunice Shriver. Blandt de prominente optrædende og talere var skuespilleren Colin Farrell, produceren Quincy Jones, guvernør Arnold Schwarzenegger og Kinas egen Jackie Chan. 
 
Men det var de udviklingshæmmede atleter, der var aftenens egentlige stjerner, og delegationerne fra de mere end 160 lande blev fulgt ind på stadion af et begejstret vinkende, klappende og trommende publikum. Nogle lande var mere populære end andre. Irak fik en rigtig flot velkomst og også den store amerikanske delegation fik en begejstret modtagelse, da det viste sig at Californiens Guvernør, Arnold Schwarzenegger, gik med blandt udøverne. Aftenens største bifald gik dog ubetinget til den kinesiske delegation”.
Hvor er det ærgerligt, at dansk tv ikke dækker legene, så I kunne have set det flotte show.

Vi havde fået udleveret labels, hvor vores busnr. stod på, så ingen kom i den forkerte bus derfra, men det var nu også næsten umuligt, da vi stadig blev guidet hele tiden. Vi havde i forvejen fået at vide, at vore orange voluntører ikke ville være med på stadion, så vi skulle selv holde styr på vore atleter, men der var nu nogle af dem med, og inde på stadion var der bare nogle andre, der ”holdt os i hånden”.  Desværre VAR det kun rygter, mht. hvilke bands der ville spille til åbningen, men måske er det til afslutningsceremonien, de kommer.

Det var en flok trætte atleter og trænere, der vendte hjem til hotellet til natmad, inden det var tid til at gå til ro. Dvs. så var der jo lige os, der havde brugt tiden efter frokost til at shoppe i stedet for at få pakket, så det var jo ”ris til egen rumpe” nu. Det er utroligt, hvor meget bagagen allerede nu er vokset !!! Mens vi havde brugt tiden på åbningsceremonien havde vore værtsfolk haft travlt. De havde lavet et fotoalbum til os alle, med billeder fra hostbyprogrammet generelt, men også sorteret ud på hvilke billeder hver enkelt var på. Da vores ”over-orange” kom til mit værelse for at aflevere, undskyldte han også endnu engang, at jeg stadig ikke har fået mit registreringskort. De har faktisk forsøgt 2 gange, men hver gang har der været noget galt med det, men i går fik de en kopi af mit pas, så de kunne sammenligne billede og navn FØR de laver kortet forkert endnu engang. Vi manglede også et til en af vore atleter, men det er da lykkedes, at få lavet det så rigtigt, at det kan bruges. Sjovt nok er jeg ikke løbet i problemer med det endnu, så sikkerhed eller ej ?

 

Sidst opdateret: 04-10-2007 af Erik Lindved