Lørdag d. 29/9 Højris Rideklub > Dagbog fra Kina
 
Kl. 06:00 forsøgte vækkeuret at kalde os til live igen, så vi kunne nå at blive klar til dagens program, som startede med morgenmad kl. 7:00. Hvis vækkeuret ikke havde rystet os helt vågne, så kunne bruserens kolde vand da. Lene havde fundet noget nescafé, og det blev hurtigt populært ved morgenmaden. Sikke et saligt udtryk folk fik i ansigtet, når de fik kaffen i munden. Kl. 7:45 skulle vi være klar til at blive afhentet af busserne, som skulle køre os til Touring Huangpu River. Igen var de orange voluntører helt på stikkerne. Vi blev talt op til flere gange, og der var mindst 1 guide pr. 2 personer. Disse S.O.-busser har åbenbart forkørselsret mange steder, for de trykker bare på hornet og maser sig ind. En bil blev næsten mast ind på fortovet, for bussen skulle lige forbi. Da vi nåede ned til floden, gik vi ned mod båden og igen blev vi mødt af mange mennesker, som havde taget opstilling for at se på os. Det er altså LIDT svært at vænne sig til. De er meget søde og venlige, men meget interesserede i os. Ombord på båden blev vi placeret med udsigt til vandet, og der var en guide, der fortalte, hvad det var, vi så. Der blev flittigt fotograferet, og voluntørerne var meget interesserede i at få taget billeder sammen med danskerne. Der blev også spillet op til kinesisk dans, til stor morskab for alle. Efter sejlturen skulle vi videre til vore værtsfamilier, som havde inviteret på frokost mv. Vi var opdelt i flere hold, og vore guider fulgte os hen til vore familier. Undervejs kom vi igennem en legeplads, hvor de lidt anderledes kinesiske ting selvfølgelig skulle prøves af. Uffe og jeg var i gruppe med en flok golfspillere – Anette og Lene i en anden gruppe. Det var i det ret pæne kvarter, vi var på besøg. ”Vores” familie boede på 14. etage i en ret pæn lejlighed på vist 140 m2. Lejlighedens ejer var datteren i familien, som stødte til selskabet lidt senere. Der hang et kæmpe stort portræt af hende på væggen – Hun havde tidl. været international model for bl.a. Berbery og Hugo Boss, og drengene synes godt nok at hun var et ”skår”. Hun kom lidt senere, og det var rigtig sjovt at se drengene i hovedet, for de kendte ikke nok til modelverdenen til at vide, at der bliver ”pyntet” lidt på billederne i forhold til virkeligheden, så de skulle lige kigge en gang mere, for at være sikre på, at det nu også var hende. Hun var rigtig smuk, men så gude-smuk, som på billederne var hun altså ikke. Troels – en af golfspillerne mente, at det var snyd !!! Så prøvede vi at lave dumplings (ved ikke om det staves sådan ???). Det er en lille dejskive, som man man putter noget grøntsagsfyld i og klemmer sammen, hvorefter de blev kogt. Så fik vi fik serveret frokost med div. retter. Jeg kan ikke huske navnene på de forskellige retter, men det var temmelig speciel. Der var godt nok en af dem, hvor jeg var lige ved at ”stå af”. Det var svineskind, der var gjort et eller andet ved. Total blødt og ”slasket” og der skulle godt nok noget cola, til at skylle det ned. Der var også en risdessert, som værtsmor (desværre) øste op til mig, ellers havde jeg nok taget mere forsigtig til mængden. Det var kogt ris med noget  chokolade-/figenagtigt masse inden i. DET landede godt nok tungt. Jeg må indrømme, at jeg lige skal vænne mig til det kinesiske mad – specielt morgenmaden. Uffe er til gengæld klar til at prøve  hvad som helst. Uffe, Anette og jeg er ikke specielt skrappe til det med spisepindene endnu, men Lene kan bare det der. Heldigvis ligger der også bestik, ellers måtte vi vist gå sultne fra bordet. Herefter lavede vi lidt forskellige kinesiske lege, og vi gav vore værtsfamilier nogle forskellige små gaver, som vi havde fået sponsoreret fra danske firmaer. Så fik vi snacks – dvs. vi troede, at det var slik, men det var kød, der var i nogle små stanniolposer. Kødet var ca. på størrelse med en 5-krone, og det var røgede andekråser og noget oksekød (eller hund ???). Jeg prøvede andekråserne, og DET behøver jeg bestemt ikke at gentage. Atter måtte der en stor mængde væske til at skylle efter med for at klare det. Igen var Uffe bare helt med på den – han får virkelig det kinesiske mad prøvet af. Vi fik også en lille gave – en kinesisk rislampe. Så sluttede besøget, og vi blev fulgt ned til et slags torv, der var foran boligkomplekset. Mens vi fordrev ventetiden kom der lidt gang i vore udøvere. Vi kunne jo lige så godt underholde alle de, der alligevel bare stod og kiggede på os. Det startede med en af fodbold-drengene, som var hammergod til noget street-dans, og så skulle andre jo overgå ham med, hvad de nu kunne bedrive af underholdning. Det skal da lige tilføjes, at DET kunne samle tilskuere. Uffe optrådte med 10 armbøjninger, andre med gaggede gangarter og hvad ved jeg. Så begyndte de små kinesiske børn at gå rundt og hilse på os. Først var de meget generte, men siden ”tøede” de lidt op, da de fandt ud af, at de der danskere faktisk ikke var så skræmmende. Det endte med, at de små kineserbørn også optrådte for os: Dansede, spillede fløjte osv. Så blev vi kørt retur til hotellet, efter selvfølgelig at være blevet talt op til flere gange, for at sikre sig at ingen var blevet efterladt. Mht. opdækning ved sygdom så var de også bare klar i dag. De tre læger/sygeplejersker, som vi stiftede kontakt med i går, var med ude i området, så de stod klar, hvis vi nu skulle blive syge. På coach-mødet i går blev det oplyst, at voluntørerne var blevet bedt om, at være lidt mere diskrete, da de virker ”for meget” for nogle af vore deltagere. Vi skal huske at tænke på – lige før man bliver irriteret, at de gør det for vores egen bedste. De er dog gået med til, at hvis vi henvender os i receptionen, skriver vores navn ned, så må coach og –assistants forlade hotellet UDEN ledsagelse blot vi oplyser, hvor mange vi går, og hvornår vi kommer tilbage. Lene var ude på shopping i dag, hvor hun fik en guide med til at finde de ”gode” steder. Hun skulle finde en parfume. Den kostede 700 Yuan (ca. 560 kr.) – guidens månedsløn er på 1.400 Yuan. Ret tankevækkende !! Lene blev noget forbavset, da hun opdagede det, og fik næsten dårlig samvittighed. I aften var vi, efter aftensmaden til samling sammen med vore sponsorer. Det var flere danske firmaer, som driver virksomhed i Kina, og som havde sponsoreret penge til vore tøjpakker. Et af firmaerne – et tøj/designerfirma – havde herudover designet en speciel T-shirt til os. Den er rigtig flot. Så talte de med en del af udøverne, og der blev taget billeder af os i de sponsorerede jakker.  Så var det ved at være sengetid for vore udøvere, og boccialederen tog vagten i en times tid, så Lene og jeg kunne gå lidt ud og få lidt ”frisk” luft. Kl. 22 var der stadig åbent i mange butikker og en masse mennesker på gaden. Der var stadig temmelig varmt, så det var i korte ærmer. Vi kom forbi flere butikker med madvarer. Hvad med en gang glaserede andehoveder med næb og hele molevitten ???. De har godt nok nogle mærkelige spisevaner.
I morgen er igen en travl dag, så vækkeuret må allerede i gang kl. 06:00 igen.

 

Sidst opdateret: 30-09-2007 af Erik Lindved