Fredag d. 28/9 Højris Rideklub > Dagbog fra Kina
 
Kl. 8:30 var morgenmaden klar – Kaffe, the, cornflakes og havregrød kunne du godt kigge langt efter, for den kinesiske morgenmad bestod af: Suppe, lyse brød (der lignede noget, der manglede 10 min. i ovnen) m/spinat inden i, pasta m/oksekød i tomatsovs, noget ubestemmeligt gult et-eller-andet, som havde konsistenens (og smagte) af viskelæder, kogte grøntsager af en art, vi ikke lige kender. Drikkevarerne bestod af: Mælk (med en fedt% på den forkerte side af 3,5) og sodavand. Ingen kaffe eller the, men vi fik dog serveret kildevand efter opfordring. Pludselig kom de med noget lyst sandwichbrød, og DET var der rigtig god afsætning på. Kl. 9:20 stod vores orangeblusede hjælpere klar uden for vores hoteldør for at guide os ned til busserne, som skulle køre os til en officiel velkomst for den danske delegation. Da alle var ombord på busserne, ventede vi igen. Præcis på hvad ved vi ikke rigtig, men endelig blev vi fragtet til bestemmelsesstedet. Og sikke et lebend. Der var masser af mennesker, som blot kiggede på os. Vi blev guidet op i en gade, hvor der stod en hel række damer med rasler og trommer og lavede dansenumre for os, og der var pyntet op med kinesiske og danske flag. Meget flot !!! Så var vi ved scenen, hvor det store velkomstbanner til den danske trup var hængt op. Og så gik fotograferingen i gang af de forskellige idrætters udøvere. Der nåede kun at blive fotograferet 2 hold, for så skete der pludselig noget ved indgangen til gaden. Stor tumult og opbrud af fotografer. Så kom der en – åbenbart – vældig prominent gæst (en amerikaner som jeg ikke kan huske navnet på, men han har en stor ”rolle” i S.O.-regi), og så blev der holdt taler – officiel velkomst. Herefter var der demonstration af diverse kinesiske lege, hvor vore udøvere kunne forsøge sig også. Her nåede vi ikke så meget, for Anette fik det lidt dårligt, og måtte lige ud på ”sidelinien” lidt. Her blev det afprøvet, hvordan de dækker mht. sygdom. Formidabel service – skal jeg da lige love for. Opmærksom på problemet med det samme, og kom med en stol og efter en tid sandelig også en vifte, for at give lidt frisk luft. Så frisk den nu kan blive i ca. 27 grader med høj luftfugtighed. I gaden var der også indrettet et lille ”lægehus” med et par læger og sygeplejersker. Det eneste der var i rummet, var 3 stole !!! De var meget opmærksomme og hjælpsomme, så vi prøvede at se, om det bare lige var et lille hvil, der skulle til. Om de aldrig har set en syg dansker før eller hvad, ved jeg ikke, men i hvert fald mente fotograferne, at det var helt OK at filme og fotografere lige op i ansigtet på Anette, og DET mente jeg bestemt ikke, at det var, så jeg fandt ud af, at jeg faktisk godt kan skælde ud på engelsk !!! Vi besluttede at tage hjem til hotellet, så Anette kunne få noget hvile, og de ville skaffe en transport til os. Det kom der hurtigt – en eller anden kinesers fede VW blev for en kort stund taxi, og både en sygeplejerske og vores orange voluntør tog med tilbage til hotellet. Og sikke en køretur: Med katastrofeblinket tændt, en masse båt i hornet, i venstre side af vejen, og over for rødt lys. Jo det var sandelig en køretur, der ikke lige glemmes. Hvordan mon det ser ud, når de kører katastrofeudrykning ? Mens Anette og jeg fik en ”slapper” hjemme på hotellet, var den øvrige trup på besøg på en institution – og igen et meget flot arrangement, fik vi fortalt. Om aftenen var vi inviteret til velkomstbanket for den danske delegation på hotellet, og det var ikke i idrætstøj. Øh – da jeg var igennem 1. frasortering i kufferten pga. overvægt, røg festtøjet af, så jeg måtte lige på en lyn-shopping. Afsted det gik igennem receptionen, for at se, hvad butikken som ligger nabo til hotellet, kunne byde på. Det lykkedes (uden at det skal opfattes som et forsøg på at stikke af), at komme udenfor hotellet på trappen, før jeg blev kontaktet af en orange voluntør, som spurgte om jeg var fra den danske delegation. Jeg svarede ja, og at jeg var coach, og blot ville shoppe LIGE derinde. Den godtog han – troede jeg, for han vendte tilbage, da jeg stod i butikken, for at spørge om, hvilken etage jeg boede på. ”11.” – Ok – og så gik han igen, og 2 min. efter stod ”vores” voluntør, som vist hedder Po-po, i butikken – blot for at passe på mig, guide mig tilbage til hotellet og køre med elevatoren op. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre at undgå vore bodyguards. Det var en vældig fin velkomstbanket, vi var til, hvor der var et orkester, som spillede på nogle underlige instrumenter. De spillede også: Skul’ gammel venskab rent forgå”, og der blev også spillet Kim Larsen-melodier på CD. Maden var igen meget speciel – og spændende, og vi trillede mætte fra bordene.
I morgen – lørdag – har vi et ret stramt program med morgenmad kl. 7:00 – og derefter på Touring Huangpu River.
Sidst opdateret: 30-09-2007 af Erik Lindved